Amalienborg er kernen i Frederiksstaden, en bydel grundlagt af Frederik V (1746-66). Slotsanlægget er formet omkring en stor otte-kantet slotsplads med fire palæer med sidepavilioner og fire indfaldsveje. (Kort over Amalienborg). Byggegrundene blev skænket i 1750erne til fire fremtrædende adelsfamilier, der skulle opføre identiske bypalæer tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved. Det var Frederik Vs hensigt at efterligne de franske kongers storslåede bygningsværker, og slotspladsen er inspireret af Place de la Concorde i Paris. Stilen i både den overordnede plan og i dekorationerne, ude og inde, er senbarok/rokoko.

Kongefamilien flyttede ind på Amalienborg efter Christiansborgs brand i 1794, og det har været deres residens i København lige siden.

Første billede: Slotspladsen fra indgangen ad Frederiksgade.
Næste to:         Over slotspladsen mod Frederiksgade og Frederiks Kirke (Marmorkirken). Frederiks Kirke var også en del af det oprindelige projekt men blev først fuldført 1875-94.

De fire palæer ( med uret fra indgangen ad Frederiksgade). Deres traditionelle navne, formelle navne, og seneste kongelige beboer er følgende:

Palæerne er 2½ etager i højde med gråpudsede mure og sorte helvalmede tegltage. Kvaderagtig stueetage med refendfugning, svagt fremhævede siderisalitter og stærkere fremhævet midtrisalit med balkon og seks joniske søjler, tagbalustrade med statuer, urne og kartouche. Høje buede vinduer i midterpartiet. Pilastre mellem alle fag. 

Rytterstatuen af Frederik V i midten af slotspladsen er udført af den franske billedhugger Saly. Han var 15 år om arbejdet (1753-1768) og den blev endelig indviet i 1771, fem år efter kongens død. Han arbejdede umådelig hårdt for at hesten skulle virke helt naturlig, studerede, skitsede tegnede, lavede modeller i flere størrelser. Resultatet blev et værk, der  anses for at være en af de fineste rytterstatuer i verden.

C.F. Harsdorffs kolonnade opført for at forbinde Schacks palæ og Moltkes palæ, da kongefamilien flyttede ind på Amalienborg efter Christiansborgs brand i 1794. Ren græsk stil. Joniske søjler og pilastre udført i bemalet træ ikke sten. Mere om kolonnaden her (Slots- og Ejendomsstyrelsens websted).