Den nuværende franske ambassade på Kongens Nytorv. Opført af admiral Niels Juel 1683-86, derfor også kendt som Juels palæ. Ændringer af geheimekonferensråd Otto Thott 1763-64.
De væsentligste ændringer efter overtagelsen af huset af  Otto Thott kan ses i det tredje billede. Facaden til højre mod Bredgade har de oprindelige toskanske kapitæler; de blev erstattet af jonisk-korintiske kompositkapitæler mod torvet. Endvidere blev torvsiden besmykket med guirlander og en balustrade med statuer og vaser, og en trekantgavl erstattede en belvedere (en lille udsigtsetage). Oprindeligt var facaden mellem pilastrene ikke malet men bestod af mørkerøde mursten.
Den oprindelige arkitekt var måske Ewert Janssen. Ændringerne i 1763 er tegnet af Nicolas-Henri Jardin.
Solgt af Thott-familien til den franske regering i 1930. Interiører kan ses her (den franske ambassades websted).

I Stormgade, oprindeligt Lützows palæ. Opført omkring 1687 af hofmarskal Henning Ulrich von Lützow, altså kort efter Juels palæ ovenfor og i lignende stil. Oprindeligt bestod det af to stokværk og kælder, ni fag med pilastre og helvalmet tag. Det blev udvidet i hver ende med et lidt bredere fag i perioden 1711-40. I 1756 var der mere omfattende ændringer af Jacob Fortling for den tids besidder Johan Ludvig Holstein. Han forhøjede palæet med en etage (hvor der før havde været en trekantgavl over midtpartiet) og prydede foroven med skulpturer. Han byggede også en indkørsel i midten.   

På hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade. Opført 1702 af Ulrik Frederik Gyldenløve ("Gyldenløves lille palæ"). To etager med kælder, ni fag med høje pilastre i midtpartiet. De rige sandstensdekorationer og balustraden med skulpturer blev tilføjet lidt senere af arkitekten Johan Cornelius Krieger. Sidefløjen mod Dronningens Tværgade blev forlænget med syv fag i slutningen af 1800-tallet i samme stil (sidste billede). 

På Slotsholmsgade overfor Børsen. Barokbygning opført af Frederik IV til statsadministrationen, færdigt 1721. Altså ikke et palæ i samme forstand som de andre på denne webside; har aldrig været en residens.
Arkitekten var kongelig bygmester Johan Conrad Ernst.
Den meget iøjnefaldende frontispice bærer rigsvåbnet, en buste af Frederik IV og relieffer af "krigens og fredens attributter".

Mere på Finansministeriets websted  

Købmagergades posthus, på hjørnet af Valkendorfsgade. Opført 1729-33 som palæ. Påbegyndt af Chr. Møinichen, skiftede ejere et par gange under opførelsen, og solgt til kongen i 1734. I kort tid derefter var den bolig for overhofmarskalen, derfor navnet Marskalsgården. Posthus siden 1779 da Harsdorff ledede en istandsættelse.
Bygmesteren menes at være Philip de Lange. Senbarok stil med midtpartiet fremhævet i alle etager med pompøse dekorationer. Vinduerne var oprindeligt engelske skydevinduer.

På hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Kongensgade. Opført 1740-41 i barok stil af justitsråd Jacob Barchmann med Philip de Lange som bygmester. Forlængelse med syv fag langs kanalen i 1748 og lidt senere langs Ny Kongensgade i tre fag.
Den oprindelige bygning er i syv fag mod kanalen, ni mod gaden, med høje pilastre, dekorationer og portal i sandsten, og med mansardtag.
Forlængelsen mod kanalen har også pilastre men kun i røde mursten. Sandstensgesimsen er også opgivet.
Barokstilen krævede symmetri, så facaden til højre for porten dækker faktisk over to stalde.    

Nationalmuseet på Frederiksholms Kanal. Det oprindelige palæ blev opført i 1684 men ombygget to gange: I 1726 til kronprins Christian (VI) og i 1743-44 til kronprins Frederik (V). Denne sidste ombygning var tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved i fransk stil og er en af de ældste danske rokokobygninger. Trefløjet, med gården lukket til gaden af et enetages galleri med port i midten. Balustrade med vaser og statuer. Statuerne sammen med vinduesdekorationer på havesiden blev bevaret fra 1726-bygningen af Krieger. 

På Bredgade. Oprindeligt Berckentins Palæ. Opført 1751-56 af arkitekt J.G. Rosenberg for geheimeråd C.A. Berckentin. Sandsynligvis også med indflydelse af hofbygmesteren Nicolai Eigtved. Ejet af Odd-Fellow ordenen siden 1900.
I rokokostil bag en gård med gitterværk til gaden. Oprindeligt var der staldfløje til hver side med enetages pavilloner mod gaden. De blev erstattet i slutningen af 1800-tallet af bygninger i en rokokopastiche.
Hovedbygningens facade ligner Amalienborg. Elleve fag, svagt fremhævede siderisalitter og en stærkere fremhævet midtrisalit. Blændinger og Eigtvedske ørelisener (små retvinklede "ører" øverst på lisenerne). Balustrade med sandstenskartouche af det berckentinske våben. Fire par ioniske søjler ved indgangen, der bærer en balkon.

På hjørnet Bredgade og Skt. Annæ Plads. Tegnet af Nicolai Eigtved og opført 1751-53 for kammerråd Christen Lintrup (adlet i 1756 under navnet Lindencrone). Bygget af kridtsten fra Lintrups gods Gjorslev ved Stevns.
Bygningen er slet ikke så enkel, som den først forekommer, især facaden mod Bredgade. Der er svagt fremhævede siderisalitter og midtrisalit, og de har ørelisener, trofæer i relief, og konsoller under taget. Fagene imellem risalitterne har blændinger men ikke lisener. Stue-etagen har vandrette fugninger men kun på risalitterne. Dog forbindes det hele med en stærkt fremhævet gesims over stue-etagen. Hele facaden mod Skt. Annæ Plads har både blændinger og ørelisener, også i stue-etagen, hvor de også har den vandrette fugning.

I det ydre to ens men spejlvendte palæer på hjørnerne af Bredgade ved indgangen ad Frederiksgade til Amalienborg Slotsplads. Opført 1752-56 for de to geheimeråder J.H.E. Bernstorff og F.L. Dehn.  Tegningerne var af J.G. Rosenberg men godkendt af hofbygmester Nicolai Eigtved, der havde overordnet kontrol med den nye Frederikstad.
Stilen er senbarok/rokoko. Facaderne mod Bredgade består af tre pavilloner i tre stokværk over kælderen og med mansardtag. Høje, rundbuede vinduer med dekorationer på beletagen. Vaser og kartoucher på tagene. Pavillonerne er forbundet med to lavere mellemled på to stokværk. Alle facaderne har ørelisener, og midtpavillonerne er yderligere prydet med pilastre med højtdekorerede kapitæler og med fugning i stue-etagen.

Amaliegade15-17 er opført 1754-56 og er tegnet af Nicolai Eigtved som to symmetriske huse, hvoraf det ene er forhøjet.

På Amaliegade. Opført 1764 af arkitekt Nicolas-Henri Jardin for købmand H.F. Bargum.
Stilen er nyklassicistisk, der nu afløste rokokoen.