Fredensborg er opført af Frederik IV i 1720rne, og navnet er til minde om fredsslutningen på den Store Nordiske Krig i 1720. Der var ændringer og tilføjelser i løbet af 1700-tallet.
Den langstrakte hovedbygning bestod oprindeligt kun af den centrale del på ni fag, og kun i halvanden etage, med den kobbertækkede kuppelbygning i midten og firkantet lanternespir. Tegnet af Johan Cornelius Krieger inspireret af italiensk barok. Den ottekantede gårdsplads bestod af sidefløje (lavere end nu) og en portfløj på den modsatte side a slottet (siden fjernet).
I 1741-44 forhøjede hofbygmester Lauritz de Thurah hovedslottet til to fulde etager med sandstensbalustrade. Omkring 1750 tilføjede Nicolai Eigtved fire hjørnepavilloner med kobbertækkede pyramidetag. Set fra forsiden eller havesiden af slottet ser det ud som kun én pavillon i hver ende, som forlængelse af bygningen. De forreste pavilloner skærmer for de bageste; det bliver klart i det sidste foto i billedrækken forneden.
De Thurah tilføjede de fire skorstene i hjørnerne på kuppelbygningen.
I 1774-76 blev fløjene omkring ottekanten forhøjet til to etager af C.F. Harsdorff. Han fjernede portfløjen og opførte de nuværende pavilloner der flankerer indgangen. Trekantsgavle med tandsnitsprofilering. 

Den senbarokke kirke med sidebygninger lige øst for slottet, men oprindeligt uden forbindelse, blev opført i 1720rne kort efter slottet. Hvidkalkede mure, sortglaseret tegltag, stort firkantet løgspir i kobber. Høje vinduer, pilastre og trekantsgavl med buste af Frederik IV udført af Didrik Gercken. Sidefløjene forhøjede o.1760.

Slottets haveside. I første billede ses forbindelsen mellem slottet og kirkefløjen indskudt af Laurids de Thurah i 1750erne.

Brede Allé med udsigt til Esrum Sø. En af de fem snorlige alléer der strækker sig gennem den store barokhave fra slottet.
Marmorhaven (Den Reserverede Have) i fransk barokstil på slottets vestside. Den røde bygning, Røde Længe, stammer fra den oprindelige byggeperiode i 1720rne som tjenerfløj.