Kirken på Bispebjerget i København er opført i 1921-40  som hyldest til N.F.S. Grundtvig. Den er tegnet af P.V. Jensen Klint, men han døde i 1930, inden opførelsen var fuldført. Dog nåede han at se tårnet indviet i 1927 som midlertidig kirke. Hans søn Kaare Klint overtog byggeriet, der stod færdigt i 1940.
Kirken er bygget af millioner af gule mursten. I dens overordnede form kunne bygningens blanding af ældre og moderne stil betegnes som "nygotisk funktionalisme". I arkitektens øjne skulle det være en overdimensioneret landsbykirke. Det har ofte været sagt, at det enorme tårn fremstår som et orgelhus.

Tårnet har en tredelt, kamtakket blændingsgavl med fremtrædende midterparti. Det kan også opfattes som tre gavle, de yderste indskudt lidt bag ved den midterste. Forneden en trekantet, kamtakket blændingsgavl med indgange. På sideskibene er der tre kamtakkede blændingsgavle, alle todelte, og med den midterste lidt fremtrædende, i lighed med tårnfacaden. Høje, slanke, spidsbuede vinduer på sideskibe og kor, buerne lidt fladtrykte på sideskibene. Indgangene og de små vinduer på tårnet er rundbuede. Stræbepiller på sideskibene. Stræbepillerne på koret er meget fremtrædende med buede gennemskæringer, så de forekommer som gotiske stræbebuer.

Den omliggende boligbebyggelse, opført 1924-36, danner en harmonisk helhed med kirken. Dets ydre er tegnet af Jensen Klint.

Den gotiske katadral i en moderne fortolkning. Langt og højt, midterskib og sideskibe, spidsbuede arkader og hvælv, mens de traditionelle gotiske stenhuggede former er opnået ved frem- og tilbagetrædende murskifte. Detaljerne er overalt dikteret af de små klodser. Kirkestole af Kaare Klint.

De to prædikestole er i simpel forlængelse af murværket. Den første er i tårnet, den anden i koret. Døbefonten er det eneste der adskiller sig, den er af faksekalk, men er også tegnet af P.V. Jensen Klint.

Det store orgel over indgangen er fra 1965 og er tegnet af Esben Klint, søn af Kaare Klint.