Christiansborg slot på
Slotsholmen er det femte slot på stedet og det tredje Christiansborg. 1.
Biskop Absalons borg (1167-71) 2. Kong Erik af Pommerns slot
(begyndt 1416) 3. Det første Christiansborg for Christian VI
(1733-40) - nedbrændt 1794 4. Det andet
Christiansborg (1803-28) - nedbrændt 1884 5. Det tredje
Christiansborg (1907-16)
Sæde for regering og Folketing siden Grundloven 1849.
Det nuværende Christiansborg
slot er tegnet af Thorvald Jørgensen i historicistisk nybarok stil og
opført 1907-16. Her ses hovedfacaden mod øst. Bygningen er hovesageligt
beklædt i bornholmsk granit, men i stueetagen, hvor farverne er meget
blandet, er der brugt granitsten fra alle landets kommuner. Mansardtagets
belægning var oprindeligt teglsten, men det blev erstattet med kobber i
1938.
Foran slottet er rytterstatuen af Frederik VII, der indførte den nye
parlamentariske statsforfatning og grundlov i 1849. Indviet 1873.
Sydfløjen mod Rigsdagsgården er
Folketingets hovedfløj og indgang (første to billeder). Den vestlige
side af slottet er åben mod Ridebanen.
Nordfløjens beklædning
adskiller sig fra de andre facader, idet den benytter sten fra det andet
Christiansborg af C.F. Hansen. Højesterets indgang for enden af fløjen
bruger også C. F. Hansens romersk joniske hovedportal fra den gamle
slotsgård.
Det giver en kontinuitet med Slotskirken,
der overlevede branden i 1884 og står overfor nordfløjen.
Ridebanen er fra det første
Christiansborg. Et barok anlæg opført 1738-44.
Portalpavillonerne i
rokokostil er tegnet af Nicolai Eigtved. Udsmykningen af de konkave tage
af billedhuggeren J.C. Petzold.
Mere
om Ridebaneanlægget (Slots- og Ejendomsstyrelsens)
Foto 1857 af det andet Christiansborg Slot set fra Marmorbroen (Det Kgl.
Bibliotek)
Mere om
Christiansborg (Slots- og Ejendomsstyrelsen)