Opført omkring 1554 af rigsmarsken Frands Brockenhuus. "Gotisk renæssance", altså en særegen blanding af gotisk middelalder og den nye renæssancestil. Til det sidste hører vinduernes kurvehanksbuer, de rundbuede blændinger i gavlene, dobbeltbåndet mellem den høje kælder og stueetagen.
Borgen er bygget i munkesten og består af høj kælder, to etager, vægtergang og loft. Indgang i trappetårn i midten af en side, hjørnetårne i den modsatte side, rundbuede friser med udkraget murværk mellem etagerne - altsammen som på Hesselagergård og Borreby. Dog adskiller Egeskov sig i to henseender: Det er opført som et dobbelthus, altså to sammenbyggede langhuse, og det er en ægte vandborg, der rejser sig direkte af søen. Den står på egepæle nedrammet i søen, og murene hviler på en kampestenssokkel. Der er et utal af skydehuller men mange nu tilmurede.
Gavlene var oprindeligt svungne gavle. De blev ombygget i 1880erne til kamtaksgavle samtidig med at tårnene blev forhøjet. Udseendet før ombygningen kan ses her:      Fra Syd      Fra Nord      (Billeder på Egeskovs hjemmeside ).

Rigborgstuen.

Her blev Rigborg Brockenhuus i 1590erne indespærret på livstid efter at hun havde mødt Frederik Rosenkrantz og "De kom hinanden så nær, at hun nedkom med en søn derved". Efter fem år døde hendes far, og hendes kår blev mildnet. 

Danmarks ældste renæssancebygning opført 1538-50 af kansler Johan Friis. Begyndt som sengotisk forsvarsborg med voldgrav men endte med at indføre mange renæssancetræk, især de rundbuede vælske gavle inspireret af Venedigs kirkearkitektur. Også dekorative tårnoverbygninger og kurvehanksbuede vinduer. Tidstypisk er de udkragede rundbuefriser og vægtergangen med skoldehuller (se f.eks. også Johan Friis herregård på Sjælland, Borreby). Udført i røde munkesten hvilende på en granitsokkel. I det indre er Hesselagergård berømt for kalkmalerierne i Hjortesalen.

H.C. Andersen forbindelse

Vestfløjen opført omkring 1600. Refendfuget facade med gesimsbånd mellem de to etager. Fremskudt firkantet tårn. Svungne renæssancegavle erstattet senere med kamtakkede gavle. Syd- og nordfløjen i klassicistisk stil tilføjet i 1780erne. 

Kun vestfløjen og østtårnet af et firelænget anlæg er bevaret. Opført omkring 1265. Udvidet og ombygget i midten af 1500-tallet da vestfløjen blev forlænget og forhøjet med en vægtergang og en rundbuefrise. Bygget i munkesten.
Danehofferne mellem konge og rigsråd blev holdt fra 1282 til 1413 på Nyborg efter at den første håndfæstning blev underskrevet af kong Erik Klipping.

Et dejligt rektangulært anlæg ved havet omkring en kunstig sø med en barok hovedbygning fra 1678 og rokoko sidebygninger fra 1754-55.

Det oprindelige slot blev bygget af  Christian 4. til sin søn med Kirsten Munk, Valdemar Christian. Det blev ødelagt af svenskerne i 1658 men genopbygget i barokstil 1678-80 af den nye ejer Niels Juel. Rødbrune mure på en granitsokkel, kælder, to etager, loft med valmet skifertag og mange små kviste. Indgangsportal med bred trappe i midten. Fremskudte partier på havesiden, den sydlige rummer kapellet i to etager. De høje nygotiske kapelvinduer fra restaureringen 1880 brød symmetrien i facaden.

Arkitekten G.D. Tschierscke stod for tilføjelserne i anlægget 1754-55 under Niels Juel d.y. En buet mur forbinder hovedbygningen på begge sider med porthuse. Disse er hvidkalkede med gule detaljer og klokketårn i kobber på sorte glaserede tegltag. Videre øst for porthusene ligger langstrakte, smalle avlsbygninger. Ved havsiden af anlægget ligger en elegant tepavillon på midteraksen overfor hovedbygningen.        

Indgangshall, Flisesalen, fra Niels Juels ombygning i 1678. Marmorgulv i sort-hvid tavl. Rokokoudsmykningen (se over døren og på loftet) er fra 1750erne.

Slottets Hjemmeside